Årsmøde 2018

I overensstemmelse med vedtægterne for Pædagogisk Filosofisk Forening annoncerer bestyrelsen hermed et forslag til en vedtægtsændring, der skal diskuteres og om muligt vedtages på Foreningens generalforsamling fredag den 9. november kl. 17.30.

1. november 2018

Bestyrelsen stiller nedenstående ændringsforslag til § 6 til de nuværende vedtægter for Pædagogisk Filosofisk Forening.

Nuværende ordlyd af § 6:
§ 6 Kasserer
Kassereren fører regnskab over foreningens indtægter og udgifter, sørger for kontingentopkrævning og fører fortegnelse over foreningens medlemmer.
2. Regnskabsår varer 1. september – 31. august.

Ændringsforslag:
§ 6 Kasserer
Kassereren fører regnskab over foreningens indtægter og udgifter, sørger for kontingentopkrævning og fører fortegnelse over foreningens medlemmer.
2. Regnskabsår varer 1. oktober – 30. september.

Ændringsforslaget kan desuden læses her(pdf-format)

——————————————————————————————————————–

 

Så er programmet for Årsmødet 2018 klar. Se det nedenfor eller download det her som pdf.

Tilmelding til årsmødet sker på foreningens Nem Tilmeld side.

Pædagogisk Filosofisk Forenings årsmøde 2018

Mødelokale 2 i Studenternes Hus, Frederik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C, Aarhus Universitet

Fredag d. 9 november

13.00 – 13.20 Indskrivning

13.20 – 13.30 Velkomst ved bestyrelsen for Pædagogisk Filosofisk Forening

13.30 – 14.15 Johannes Adamsen: Den unge Marx, udtrykket, markedet og samfundet: Honneths kritik af Marx mhp. civilsamfund og uddannelsesforståelse

14.15 – 15.15 Egon Clausen: Hvor røde var vi?

15.15 – 15.30 Pause

15.30 – 16.15 Anne-Marie Eggert Olsen: Tingsbegrebet hos Marx og Aristoteles

16.15 – 17.00 Hans Siggaard Jensen: Marx, Arbejdsværditeorien og værdien af humaniora, pædagogik og ”management”

17.00 – 17.15 Pause

17.30 – 18.30 Generalforsamling: Foreningen byder på en forfriskning

19.00 Middag Den Rustikke, Mejlgade 20, Aarhus C

 

Lørdag d. 10 november

09.30 – 10.00 Morgenkaffe

10.00 – 10.45 Cecilie Beck: Pædagogik for status quo eller emancipation? At tænke med Marx i uddannelsesforskningen

10.45 – 11.30 Marie Jensen: Fremmedgørelse giver brud på dannelse

11.30 – 11.45 Pause

11.45 – 12.30 Peter Bjørntoft: Er det simpelt at være marxist i den pædagogiske filosofi?

12.30 – 13.15 Kirsten Klercke: Marx – med venlig hilsen til dannelsesteoretikerne

13.15 – 14.00 Frokost

14.00 – 14.45 Mette Toft Nielsen: Afkolonisering af vidensproduktion i danske klasselokaler

14.45 – 15.30 Mathias Christensen: Om Vygotsky, Marx og psykologi

15.30 – 15.45 Afslutning

 

——————————————————————————————————————–

Pædagogisk Filosofisk Forening afholder årsmøde i Aarhus fredag den 9. og lørdag den 10. november 2018. Årsmødet afholdes i Studenternes Hus, Aarhus Universitet, Frederik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C. I anledningen af 200-året for Karl Marx’ fødsel er temaet for dette års møde Marx’ filosofi med særlig vægt på dens betydning for pædagogikken.

Mere information følger senere. Se call for papers nedenfor eller klik her for callet i pdf-version.

Pædagogisk Filosofisk Forenings Årsmøde 2018

Call for papers

At opdrage opdrageren

Karl Marx 200 år

1818 – 2018

Karl Marx er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige tænkere. Hans tanker har haft grundlæggende indflydelse på nutidens forståelse af menneske, historie og samfund såvel teoretisk i filosofi og videnskaber som praktisk i kraft af den politiske betydning, hans arbejde har haft for den reale historiske udvikling siden midten af 1800tallet. Marx burde ikke være til at komme uden om for et dannet menneske.

Og alligevel er han det. Hans arbejde er nemlig først og fremmest kritisk, ikke blot i forhold til fortidens og samtidens filosofiske og videnskabelige forståelse af virkeligheden, men i forhold til denne virkelighed selv. Marx viderefører oplysningsprojektet, fremskridt i fornuft og frihed, og tilføjer et ekstra f: For alle! Det vil kræve radikale ændringer i samfundets grundstruktur, produktionsmåden – med andre ord: En revolutionær ændring. Forandringsperspektivet er uadskilleligt fra Marx’ filosofiske og videnskabelige tænkning, som derfor stadig støder på modstand og/eller fortrængning.

Dette er tydeligt ikke mindst på det pædagogiske område. Under Marx-renæssancen i 70erne i kølvandet på Ungdomsoprøret var pædagogerne blandt de grupper, der særligt tog Marx til sig, både i synet på pædagogikkens opgave og i deres arbejdsmæssige selvforståelse og organisation. Ligeledes blev Marx en naturlig del af det teoretiske pensum på universiteternes studier inden for humaniora og samfund. I dag uddanner vi pædagoger, lærere og pædagogiske filosoffer, der ikke har læst en linje af Marx.
Har vi her at gøre med historiens dom? En krise for den historiske materialisme og kapitalismekritikken? En nødvendig fortrængning i den moderne velfærdstat? Eller har Marx bare ikke et pædagogisk relevant budskab?

Pædagogisk Filosofisk Forening inviterer på årsmødet 2018 til foredrag og debat om Marx, hans betydning og aktualitet i anledningen 200-året. Vi håber på bidrag om både hans teoretiske, pædagogiske og politiske betydning for eftertiden.

Titel og abstract på max. 500 ord indsendes til pfforening@gmail.com senest den 23. september 2018.

Årsmødet 2018 løber af stablen den 9.-10. november på Aarhus Universitet i Aarhus.

Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, at forandrede mennesker altså er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse, glemmer, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv må opdrages.

Fra 3. Feuerbach-tese

Karl Marx er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige tænkere. Hans tanker har haft grundlæggende indflydelse på nutidens forståelse af menneske, historie og samfund såvel teoretisk i filosofi og videnskaber som praktisk i kraft af den politiske betydning, hans arbejde har haft for den reale historiske udvikling siden midten af 1800tallet. Marx burde ikke være til at komme uden om for et dannet menneske.

Og alligevel er han det. Hans arbejde er nemlig først og fremmest kritisk, ikke blot i forhold til fortidens og samtidens filosofiske og videnskabelige forståelse af virkeligheden, men i forhold til denne virkelighed selv. Marx viderefører oplysningsprojektet, fremskridt i fornuft og frihed, og tilføjer et ekstra f: For alle! Det vil kræve radikale ændringer i samfundets grundstruktur, produktionsmåden – med andre ord: En revolutionær ændring. Forandringsperspektivet er uadskilleligt fra Marx’ filosofiske og videnskabelige tænkning, som derfor stadig støder på modstand og/eller fortrængning.

Dette er tydeligt ikke mindst på det pædagogiske område. Under Marx-renæssancen i 70erne i kølvandet på Ungdomsoprøret var pædagogerne blandt de grupper, der særligt tog Marx til sig, både i synet på pædagogikkens opgave og i deres arbejdsmæssige selvforståelse og organisation. Ligeledes blev Marx en naturlig del af det teoretiske pensum på universiteternes studier inden for humaniora og samfund. I dag uddanner vi pædagoger, lærere og pædagogiske filosoffer, der ikke har læst en linje af Marx.

Har vi her at gøre med historiens dom? En krise for den historiske materialisme og kapitalismekritikken? En nødvendig fortrængning i den moderne velfærdstat? Eller har Marx bare ikke et pædagogisk relevant budskab?

Pædagogisk Filosofisk Forening inviterer på årsmødet 2018 til foredrag og debat om Marx, hans betydning og aktualitet i anledningen 200-året. Vi håber på bidrag om både hans teoretiske, pædagogiske og politiske betydning for eftertiden.

Titel og abstract på max. 500 ord indsendes til pfforening@gmail.com senest den 1. september 2018.

Årsmødet 2018 løber af stablen den 9.-10. november på Aarhus Universitet i Aarhus.

Den materialistiske lære, at menneskene er produkter af omstændighederne og opdragelsen, at forandrede mennesker altså er produkter af andre omstændigheder og forandret opdragelse, glemmer, at omstændighederne netop forandres af menneskene, og at opdrageren selv må opdrages.

Fra 3. Feuerbach-tese